Mine udflugtsmål i Region Sjælland

Bidstrup Skovene

Bidstrup skovene er et betydeligt skovområde beliggende syd for Kirke Hvalsø på Sjælland. Hele området ligger i omkring 100 m højde og her finder man bl.a. Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj, med 125,5 m over havoverfladen. Området kaldes også for "det midtsjællandske skovhøjland".

Faxe Kalbrud

Når du går ned i Kalkbruddet, befinder du dig på bunden af det 63 millioner år gammelt hav. Det gør du, fordi for 63 millioner år siden var Faxe Kalkbrud nemlig dækket af vand, hvor kæmpehajer, krokodiller og mange andre eksotiske dyr svømmede rundt i.

Her finder du en kort beskrivelser af og billeder fra spændende udflugtsmål i Region Sjælland, og ikke mindst links til længere tekster på bloggen på Facebook

Korsør

De fleste tænker nok Storebæltsbroen, når man nævner Korsør, men Korsør og omegn har også masser af skøn natur og kulturhistorie at byde på. Lige fra den gamle storebæltsfærge MF Broen over isbådsmuseum til skov og strand.

Roskilde

Det er en af landets ældste byer, der ligger i bunden af Roskilde Fjord. Fortællingen om Roskilde og omegn går tilbage til vikingetiden og middelalderen, og til de største attraktioner hører Roskilde Domkirkes kongegrave og imponerende arkitektur, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Røsnæs

Røsnæs er en halvø på Nordvestsjælland, beliggende mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten. Spidsen af halvøen, med Røsnæs Fyr, er Sjællands vestligste punkt. Syd for Røsnæs går fjorden ind til Kalundborg Havn. Denne fjord afgrænses mod syd af Asnæs, en anden landtange. Her er flot natur og noget så særpræget for Danmark som masser af vinmarker.

Skælskør og Omegn

I de vestsjællandske skønne landskaber ligger Skælskør omgivet af marker, skov og enge. Byen hører ind under Slagelse Kommune og den ligger cirka midtvejs mellem Slagelse og Næstved.
Mod nord ligger Skælskør Nor (fuglebeskyttelsesområde) og mod syd Skælskør Fjord.
Ved sydkysten ligger Stigsnæs med færgefart til Omø og Agersø.

Stevns

Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, fordi den rummer historien om den store masseuddøen for 66 millioner år siden, hvor halvdelen af Jordens dyrearter uddøde – herunder dinosaurerne. Stevnsfortet mellem Rødvig og Højerup er hugget ind i Stevns Klint. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund.

Søholt Storskov

Søholt Storskov er et naturskønt skovområde beliggende lige vest for Maribo på Lolland. Skoven er kendt for sin varierede natur med ældre løvtræer, slyngende stier og et rigt dyreliv. Den grænser op til Maribo Søndersø, hvilket bidrager til områdets naturskønhed og giver mulighed for at kombinere skovture med udsigt til søen. Søholt Storskov er et populært udflugtsmål for lokale og turister, der ønsker at nyde naturen, gå en tur, cykle eller blot slappe af i grønne omgivelser. Skoven er et eksempel på Lollands smukke, uforstyrrede natur.

Trelleborg

Vikingetiden satte Danmark på landkortet. De danske vikinger var kendt og frygtede for deres plyndringer. Vikingeborgen Trelleborg blev bygget af Kong Harald Blåtand i hans kamp mod den tyske kejser. I dag kan man stadig gå på den mægtige ringborgs volde, se den dybe voldgrav, gravpladsen og markeringerne af borgens 31 langhuse.

Boserup Skov

Anemonerne er måske Boserup Skovs mest kendte seværdighed, men i de stejle skrænter ned mod Roskilde Fjord og Kattinge Vig kan du se rester af køkkenmøddinger fra stenalderen. I stævningsskoven kan du se et eksempel på en gammel og helt speciel type skov, og i Stilleskoven kan du sidde og nyde skovens dybe stille ro.

Bøtø Naturpark

Året rundt imponerer Bøtø med sin natur, hvor der er højt til træernes kroner og et smukt udsyn, når horisonten formes mellem hav og himmel. Bøtø er bedst kendt for sin vilde skov, hvor man kan gå på opdagelse mellem gamle træer, fugtige moser og de åbne enge. Om foråret og sommeren svæver sjældne sommerfugle i skoven, mens de vildtlevende heste og køer græsser på den knitrende skovbund hele året rundt.

Corselitze

Corselitze (eller Korselitse, tidligere Kocæliz og Kotselise) er en gammel kongsgård, som nævnes i Kong Valdemar Sejrs jordebog som Köcæliz og i Brudstykker af en landsbydegns dagbog af Steen Steensen Blicher. Gården ligger på Falster, 9 km øst for Nykøbing Falster. Hovedbygningen i 2 etager er opført i 1775-1777 for Johan Frederik Classen efter tegninger af Andreas Kirkerup.

Corselitze Østerskov

Corselitze Østerskov ligger på den nordøstlige del af øen, og indeholder plantager med hvid fyr, selvom bøg er det mest almindelige træsort. Valdemarsegen, der står i Corselitze Skov, er Danmarks største træ målt i volumen på over 100 m³.

Skoven dækker et område på 1.743 ha og består hovedsageligt af løvfældende træer inklusive bøg og eg selvom der også er nåletræer.

Horreby Lyng

Horreby Lyng er Falsters eneste højmose og den største på Lolland-Falster med sine 150 ha.

I før-romersk jernalder blev mosen, i lighed med en række andre moser, brugt til ofringer, og kraniet af et syv-otteårigt barn samt et skindslag og en fod er fundet i forbindelse med tørvegravning.

Gedser Odde

Gedser Odde, der ligger sydøst for byen Gedser, er Falsters og Danmarks sydligste punkt. På odden ligger også Danmarks sydligste fyrtårn; Gedser Fyr.

Odden har 5-7 meter høje klinter, som udgør den sydlige ende af en randmoræne, der går fra fra Idestrup over Skelby til Gedser.

Jydelejet, Møns Klint

Jydelejet nord for Klinteskoven er en blød afrundet dal, der skærer sig ind i landskabet bag klinten. Områdets enestående rigdom på sjældne planter og dyr gør, at det har været kendt og besøgt af botanikere og zoologer i mere end 100 år. Jydelejet har i århundreder været brugt til græsning, og området fremstår endnu i dag som de overdrev, guldaldermalerne skildrede.

Høvblege

Høvblege er en bakkekam af kalk med Kongsbjerg på 135 meter som det højeste punkt. Herfra har du en formidabel udsigt over Østersøen. Fra toppen kan du også se ned i Kongens Køkken og Slumrehule. Sådan kaldes de to fordybninger syd for Kongsbjerg. Her kan man ifølge de gamle sagn møde Klintekongen til hest.

Dodekalitten

Dodekalitten er et imponerende monument på Nordlolland, der kombinerer kunst, natur og oldtidshistorie. Værket består af tolv syv meter høje stenstøtter, hvoraf de første er udsmykket med udhuggede ansigter. Når projektet er færdigt, vil lydkunst strømme ud fra stenene og skabe en unik oplevelse. Dodekalitten er en hyldest til Lollands historie og kultur, og den er skabt af billedhugger Thomas Kadziola og komponist Wayne Siegel.

Maribo

Maribo er en charmerende købstad beliggende midt på Lolland, omkranset af Maribo Søndersø og Nørresø. Byen er især kendt for sin imponerende domkirke, Maribo Domkirke, der vidner om en rig historie som klosterby. Udover den historiske kerne byder Maribo på idylliske naturområder, hvor man kan sejle på søerne eller vandre langs bredderne. Byen er et centralt knudepunkt på Lolland og tilbyder en hyggelig atmosfære med butikker, caféer og kulturelle oplevelser.

Røgbølle Sø

Røgbølle Sø er en smuk og idyllisk sø beliggende centralt på Lolland, omgivet af frodige marker og skove. Søen er kendt for sit rige fugleliv og er et yndet sted for naturelskere og fuglekiggere. Med sit rene vand og rolige omgivelser tilbyder Røgbølle Sø gode muligheder for fiskeri og kajaksejlads. Området omkring søen indbyder også til vandreture, hvor man kan nyde den varierede natur og den fredfyldte stemning. Røgbølle Sø er et perfekt udflugtsmål for dem, der søger ro og naturskønne oplevelser på Lolland.

Rødby

Rødby, beliggende på Lollands sydkyst, er bedst kendt for sin færgehavn, Rødbyhavn, der forbinder Danmark med Tyskland via færgeruten til Puttgarden. Byen er derfor et vigtigt trafikalt knudepunkt og en populær indgangsport til Lolland for mange rejsende. Udover færgetrafikken byder Rødby på en charmerende kystatmosfære og er omgivet af smuk natur med sandstrande og diger. Området omkring Rødby er også hjemsted for Lalandia, et populært feriecenter, der tiltrækker mange turister med vandland og aktiviteter.

Saksfjed-Hyllekrog

Saksfjed-Hyllekrog er et af Danmarks vigtigste fuglereservater, beliggende på det sydlige Lolland. Området, der forvaltes af Fugleværnsfonden, er et paradis for fugleelskere, især i efteråret, hvor tusindvis af rovfugle passerer på deres træk mod syd. Udover de mange trækfugle huser reservatet et ynglende havørnepar, vilde heste og dåvildt. Den varierede natur med skov, strandenge og klitter gør Saksfjed-Hyllekrog til en enestående oplevelse for naturelskere året rundt. Bemærk at Hyllekrog Odde er lukket for adgang i ynglesæsonen (1. marts - 15. juli).

Stillinge Strand

Stillinge Strand er en dejlig bred strand med fint sand, og langsomt stigende vanddybde samt meget begrænset strøm, beliggende i populært feriehusområde, ca. 12 kilometer fra Slagelse.